Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

Til Kaffeslabberas - Da mormors strikkeklub blev moderne

Juleplatter på væggen, tikkende bornholmerure, kvidrende undulaterne og blomstret porcelæn. Her sludres om fortiden, børnebørn og afdøde ægtemænd. Der er kaffe og flødeskumskager, og så er der strikketøjet. Og netop strikketøjet er omdrejningspunktet for bogen ”Til Kaffeslabberas”, der beskriver mødet mellem moderne kunstnere og kunstfærdige strikkedamer.

Strikkedamerne i Aktivcentret Sløjfen, som er et mødested for efterlønnere og pensionister på Amager, har strikket i mange år. Hver eneste af dem her mere end 60 års erfaring i håndstrik, og de mødes hver uge for at socialisere og strikke.

Designer Susanne Hoffmann fik øjnene op for disse strikkedamer på et julemarked nogle år tilbage og stablede et samarbejde på benene, hvor damerne i dag strikker moderne design, der sælges i Henrik Vibskov Boutique og hos Mads Nørgaard Copenhagen. Overskuddet fra salget af strikketøjet går til Sløjfens sociale arrangementer, udflugter og lign., og skaber livskvalitet og glæde hos de gamle. Og så er betydningen af at lave noget for andre, selvom man har rundet de 80 år, også af stor værdi for kvinderne.

Bogen ”Til Kaffeslabberas” er en blanding af strikkeopskrifter og en dokumentarisk fortælling om den forståelse, der opstår mellem disse fremmede; strikkedamerne fra Sløjfen og de moderne kunstnere og designere, der finder sammen over strikketøjet.
Samtalerne mellem bl.a. Henrik Vibskov og Mormor, Kasper Eistrup og Lily, samt HuskMitNavn og Annelise bliver til mere end blot høflige fraser, og de giver et øjebliksbillede af mødet mellem fremmede. Et møde fuld af indhold, respekt og kunstneriske udvekslinger.

Strikkeopskrifterne i bogen er ret avancerede. Med undertegnedes erfaring, som kan betegnes som let øvet, skal der noget mere øvelse til, før jeg kaster mig ud i et af disse strikkeprojekter. Men som inspiration er bogen fantastisk! Der er både fint børnestrik, sokker og tørklæder, og så er der de skøre ting som strikkede spøgelser og rygmærker til babyer.

Hvis du er på udkig efter en ny strikkebog med let tilgængelige og kommercielle strikkevarer, så vil du blive skuffet over ”Til Kaffeslabberas”. Hvis du holder af at høre din bedstemor fortælle om gamle dage, vil du synes denne bog er hyggelig. Og hvis du synes, mødet mellem helt forskellige mennesker er fascinerende, vil du også holde af denne bog.

"Til Kaffeslabberas" er udgivet på Gads Forlag. Den koster 249 kr. Læs mere om bogen, produkterne og strikkedamerne lige her.

18 kommentarer

For 8 måneder siden af Karen Juul Thomsen Klubmedlem

Det lyder sosm en super bog til efteråret - gode historier og nogle lidt for avancerede strikkeopskrifter at prøve kræfter med, det kan kun være godt:)

carla

For 8 måneder siden af carla hauge

Efterår=strikkeprojekter. Glæder mig!

For 8 måneder siden af tina Lundhus

Den lyder fantastisk, glæder mig til at kikke i den.

Luise

For 8 måneder siden af Luise Rohde

Uha den lyder lige som en gave til min dejlige strikkende mor, som helt klart er strikkegarvet mormor som elsker imput til nyt til ungerne!

Louise

For 8 måneder siden af Louise Bruun-Gazelleh

Det her er en helt unik bog, endelig noget ordentlig inspiration til gran folket. Stik er en overset stil art !! I love it.

Solmai

For 8 måneder siden af Solmai Johansen

Den perfekte kombination af skæve idéer og fingersnilde. Min mor er fra Færøerne og har strikket siden hun var 5 år! Hun ville elske at prøve kræfter med strikkeopskrifterne i denne bog, og vi vil selvfølgelig gladeligt tage imod de fine kreationer :-) Og hvor er det et godt projekt!

Britt Maria

For 8 måneder siden af Britt Maria Tolstrup

Den må jeg have, kender en god veninde den ville gøre lykke hos.

Loa

For 8 måneder siden af Loa Andersen

Den lyder helt anderledes og jeg har svært ved at forestille mig, hvad den helt går ud på. Men jeg har vildt lyst til at læse den og finde ud af det!

Christina

For 8 måneder siden af Christina Andersen Klubmedlem

Ideen bag bogen er så fin. Ville elske at kigge og læse i bogen!

Marianne

For 8 måneder siden af Marianne Bendtsen Klubmedlem

Ih, den ville bringe meget lykke og hyggelige timer her i vores lille familie.

For 8 måneder siden af Pernille Hovej Klubmedlem

Beskrivelsen lyder super fin :)

For 8 måneder siden af Camilla Fryd

Ihh det lyder lige som noget for mig og helt oplagt med nye strikkeopskrifter, så kan jeg bruge den på de kolde efterårsaftener...

For 8 måneder siden af Henriette Schrøder

virkelig interessant bog

For 8 måneder siden af Camilla B. Elvig Klubmedlem

Der er ikke noget som en bog der oser af hjemmehygge og kreativitet. Konceptet "kaffeslabberas" bør man gøre sig i noget oftere, særligt med de kommende kolde efterårsdage... Glæder mig til at opleve de stemningsfyldte sider i bogen. Den ser lovende ud.

Karen

For 8 måneder siden af Karen Borgbjerg Klubmedlem

Den bog kunne jeg da godt tænke mig:)

Anne

For 8 måneder siden af Anne Waagstein Klubmedlem

Jeg havde for nogle pr siden en strikkeklub, som gik i opløsning, da vi fik børn. Men nu får jeg lyst til at genoplive den!

For 8 måneder siden af Camilla Hovej Klubmedlem

Fedt med strikkeopskifter - så er det bare at sætte svigermor i gang :-)

For 8 måneder siden af Anna Foldager Jørgensen Klubmedlem

Jeg må sige at min svigermors strikkeevner er guld værd. Desværre holdt min egen tålmodighed ikke længere end til ret/vang. Men helt sikkert en bog der er værd at dele med min dygtige strikkesvigermor :-)

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.