Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

Pandekagedagen

Fastelavn kender vi. Og tirsdag efter fastelavnssøndag er kendt som pandekagedagen. I år er det tirsdag den 8. marts.

Pandekagedagen er en forholdsvis ny begivenhed i Danmark og bliver i 2011 fejret for sjette gang. I engelsktalende lande såsom Storbritannien, Irland, Australien, New Zealand og USA er pandekagedagen, kaldet ’Pancake Day’, en populær tradition. Oprindeligt er der tale om en kristen tradition fra tiden før reformationen i 1536, da fastelavn var optakten til den katolske faste, 40 dage op til påsken.

Dagen inden fasten gjaldt det om få spist alt det, der snart ville være forbudt. Hvidt mel, mælk, smør og æg var bandlyst og kunne let laves til dejlige, lækre pandekager. Herhjemme gik dagen under navnet ’Hvide-tirsdag’ eller ’Fede-tirsdag’. Der blev altså disket op med lækkerier inden fasten, hvor menuen bestod af fisk, grød og grovbrød.
Ud over den skønne spise blev dagen også brugt til festligt samvær. I den lille engelske by Olney har de siden 1445 afholdt det årlige pandekageløb på pandekagedagen. Her løber byens kvinder 375 meter, mens de vender pandekager i luften tre gange.

Spis pandekager og hør pandekagehistorier

Har du lyst til at fejre pandekagedagen, kan du forkæle ungerne med varme pandekager derhjemme eller deltage i et af byens pandekagearrangementer.

Callisto Festivalen og Tefal har introduceret pandekageløbet herhjemme og står igen i år for at bringe en pandekage gennem landet fra Skagen til København, hvor den efter planen ankommer på pandekagedagen kl. 7.30 om morgenen. Følg pandekagens færd på www.callisto.dk og se også, hvilken københavner der tager imod pandekagen.

En del af hovedstadens biblioteker har også taget pandekagedagen til sig og inviterer til pandekager og pandekagehistorier.

Brønshøj Bibliotek fejres pandekagedagen søndag d. 27. februar kl. 14-15 med lækre, friskbagte pandekager. Den blå heks fortæller herlige pandekagehistorier. Arrangementet er fra 3 år og koster 20 kr. pr. person. Billetter kan købes på bibliotektet.

Hjortespring Bibliotek i Herlev bager pandekager på pandekagedagen tirsdag d. 8. marts kl. 15. Deltag i pandekagequizzer og lån sjove og spændende pandekagebøger med hjem. 

Der er også pandekager, oplæsning og quiz på Brøndbyøster Bibliotek tirsdag d. 8. marts kl. 14-16. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.

Steder nævnt i artiklen

  1. Br_nsh_j_bibliotek_element_first_child
    1. Brønshøj Bibliotek

    Brønshøj Bibliotek ligger ud til Brønshøj torv og er et forholdsvist stort bibliotek med mange aktiviteter for voksne og børn. Læs mere ›

  2. Tag-5_element_first_child
  3. 505-4692_element_first_child